​Så er du på vej

​​Ring og hør nærmere:

75 13 63 84

Ring og hør nærmere!


Pris. kr. 3500,- + gebyr (890,-)
betaling første dag


Incl. ubegrænset teori
2 kørelektioner
leje af vogn til køreprøven


Bemærk! tilmelding og udfyldelse af ansøgning i god tid inden kurset.


Kurser i alkohol narko & trafik i Region Syddanmark


Hvem henvender ANT kurset sig til


Til personer, der ønsker at generhverve kørekortet efter ubetinget eller betinget frakendelse af kørekortet på grund af spirituskørsel, og personer som har fået pålagt kørselsforbud som følge af spirituskørsel.


Hvor afholdes der ANT kurser?
I Region Syddanmark afholdes der ANT kursus i følgende byer:

  • Odense
  • Svendborg
  • Vejle
  • Kolding
  • Esbjerg
  • Toftlund
  • Aabenraa
  • Sønderborg
  • Vojens
  • Tilmelding og oplysning om kursus start 

    www.atrsd.plan2learn.dk


    Hvad er ANT kursus?
    ANT kursus blev indført  2002 kun som A/T og udvidet i 2015 til ANT
    Kurset var i første omgang obligatorisk for personer, der ønskede at generhverve kørekortet efter at have fået en ubetinget frakendelse eller et kørselsforbud som følge af spirituskørsel.
    Pr. 1. september 2005 blev loven skærpet således at også personer med en betinget frakendelse af kørekortet som følge af spirituskørsel skal deltage i ANT kursus, for at beholde kørekortet.
    Kurset består af 4 moduler på hver 3 timer og er fordelt over 4 uger.
    Kurset udbydes af Regionerne og du kan frit vælge, hvor i landet du ønsker at tage ANT kurset.

    Hvad går det ud på?

    Formålet med ANT kurset er at skabe bedre vaner og en anden kultur, så kørsel i påvirket eller svækket tilstand undgås. Der undervises bl.a. i:

    • Rusmidlers fysiske og psykiske indvirkning på mennesket
    • Hvem og hvor mange kører i påvirket eller svækket tilstand
    • De fysiske, psykiske og sociale konsekvenser af at køre i påvirket eller svækket tilstand
    • Faktorer, der påvirker evnen til at køre i påvirket tilstand
    • Træthed i trafikken
    • Bevidsthed om højrisikosituationer for kørsel i påvirket eller svækket tilstand
    • Hvilke behandlingsmuligheder der findes for personer med rusmiddelsproblemer
    • Orientering om teoriprøve og den praktiske køreprøve.


    Hvornår kan jeg starte på ANT kursus?
    Hvis du har fået en ubetinget frakendelse af kørekortet efter 1. marts 2002 kan du tidligst starte 3 måneder før din frakendelsesperiode udløber.
    Hvis du har fået et kørselsforbud eller en betinget frakendelse af kørekortet kan du starte på første ledige kursus.
    Bemærk: Du kan ikke blive tilmeldt teoriprøve eller den praktiske prøve før du har gennemført ANT kursus.


    Hvad koster det?
    Kurset koster 3200,- kr. og prisen er gældende for hele landet.


    Om kursusbeviset:
    Såfremt kursusgebyret på kr. 3200,- er indbetalt udleveres kursusbeviset på sidste modul af ANT kurset.
    Beviset skal afleveres ved tilmelding til teori- og køreprøve.
    Pas godt på beviset, der udstedes ikke et nyt bevis, hvis det originale bortkommer.


    Frakendelsestyper

    • Ubetinget frakendelse
      Ubetinget frakendelse betyder at du har fået inddraget kørekortet og derfor ikke må køre bil i typisk 3 år eller mere.
      Ubetinget frakendelse gives ved promille på over 1,2 og ved gentagne tilfælde af spirituskørsel.
    • Betinget frakendelse
      Du har stadig kørekortet, men skal inden for 3 måneder have været oppe til kontrollerende teori- og køreprøve.
      Betinget frakendelse gives til personer med en promille på 1,2 eller derunder.
    • Kørselsforbud
      Du har fået inddraget kørekortet, men kan få det igen så snart du har gennemført særlig køreundervisning samt været oppe til orienterende teori- og køreprøve.
      Kørselsforbud gives til nye/unge bilister, som har haft kørekort i mindre end 3 år og som har en promille på 1,2 eller derunder.

    ★ ★ ★ ★ ★

    ​​Vurderet 4.7 / 5 stjerner på baggrund af 46 anmeldelser på Facebook

    ​FIRMAINFO​

    Trafikskolen ApS

    CVR: 33883285

    ADRESSE​

    Lillebæltvej 61

    6715 Esbjerg N

    ​KONTAKT​

    Telefon: 75 13 63 84

    E-mail: info@trafikskolen-esbjerg.dk